19-årig sparkede to betjente

En 19-årig mand gik natten til torsdag amok i Svendborg og truede og overfaldt to betjente på vej til detentionen i Odense.

Den 19-årige fra Ballerup var stærkt beruset, da han opførte sig støjende og aggressivt i Toldbodvej i Svendborg lidt før 02.30 natten til torsdag.

Politiet blev tilkaldt og anholdt den unge mand for at køre ham i detentionen i Odense.

Undervejs sparkede han en af betjentene i patruljevognen, så betjentene måtte lægge ham i håndjern.

I Ringe overleverede Svendborgpatruljen den 19-årige til en patrulje fra Odense.

På vej fra Ringe begyndte han igen at true og sparke, så betjentene til sidst brugte peberspray for at tøjle ham.

Oversigt

    Oversigt