I det fynske folks tjeneste

19-årig truet på livet

Klokken halv fem i morges, overfaldt to mænd en 19-årig ung mand på Arkaden i det indre Odense.

Slagsmålet skete udenfor Arkaden i Vestergade i Odenses centrum. De to fyre sparkede, slog og truede den unge mand på livet.
Udover at blive tæsket og truet, kastede de ham også ind i et butiksvindue.

Overfaldet var tilsyneladende helt umotiveret, mener politiet.

De to voldsmænd, der begge er i tyverne, sidder i øjeblikket i detention, på Odense Politigård.

Ifølge Fyns Politi er den 19-årige udenfor livsfare, men han er stadig i chok over nattens hændelse.