I det fynske folks tjeneste

19-årigt talent til GOG

GOG har onsdag skrevet kontrakt med en af fremtidens store talenter.  

Håndboldeksperter vurderer, at Nikoline Nielsen bliver en af fremtidens profiler, og hun er allerede nu med i Jan Pytlicks bruttotrup. Sidste år fik hun titlen som både topscorer og bedste spiller i 1. division. 

Hun ser frem til, at hun de næste tre sæsoner kan løbe på banen for GOG. 

- Jeg glæder mig til de nye udfordringer i GOG, hvor jeg forventer at udvikle mig som spiller og person. Jeg ser frem til at blive en del af GOG , som jeg synes virker som en spændende og professionel klub, siger Nikoline Nielsen.