I det fynske folks tjeneste

20-årig fængslet for tyverier

Retten i Odense varetægtsfængslede onsdag en 20-årig mand, som er sigtet for en række tyverier begået i Odense inden for de seneste måneder.

Den 20-årige erkendte sig skyldig i størstedelen af forholdene.

Han blev varetægtsfængslet, fordi man skønnede, at der var begrundet frygt for at han på fri fod vil begå yderligere lignende kriminalitet, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Den 20-årige er varetægtsfængslet i fire uger. Han kærede afgørelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

Ved du noget? Så send os et tip