I det fynske folks tjeneste

20-årig mand kørt ihjel i Odense

Fyns Politi leder efter bilist, der natten til fredag påkørte og dræbte en ung mand i Odense.

En 20-årig mand er fundet dræbt på gaden i Odense - formentlig som offer for en flugtbilist.

Fyns Politi modtog lidt før midnat natten til fredag en anmeldelse om en livløs mand, som lå på kørebanen på Elmelundsvej i det vestlige Odense, fortæller politiets vagtchef Jesper Fält.

En tilkaldt ambulancelæge kunne konstatere, at den unge mand var død.

Politiet behandler sagen som trafikulykke, hvor en bilist er flygtet fra stedet, oplyser Jesper Fält.

- Der er i løbet af natten foretaget tekniske undersøgelser og søgt efter brugbare spor af flugtbilisten, siger vagtchefen.