I det fynske folks tjeneste

20 dræbt i trafikken på Fyn i år

Med to trafikdræbte på motorvejen ved Middelfart onsdag morgen er antallet af dræbte i den fynske i år oppe på 20. Dermed at antallet af trafikdræbte på Fyn fordoblet i forhold til sidste år.

Med to trafikdræbte på motorvejen ved Middelfart onsdag morgen er antallet af dræbte i den fynske i år oppe på 20. Dermed at antallet af trafikdræbte på Fyn fordoblet i forhold til sidste år.

Tendensen med færre dræbte i trafikken har været klar de seneste år, og i 2012 var der rekord-få dræbte i den fynske trafik.

Men i de første godt 9 måneder er udviklingen gået helt modsat på Fyn. Antallet af trafikdræbte i 2013 er nu oppe på 20.

I alt 10 personer blev dræbt i trafikken på Fyn i 2012 - heriblandt et 1½ årigt barn, der 11. august blev dræbt af en bakkende bil i Odense-forstaden Tarup og en 86-årig mand på cykel, der døde seks dage efter, at han 20. april han kørte ind i en bildør, der netop var blevet åbnet.

Herunder kan du læse om de trafikdræbte på Fyn i år.

Se interaktivt kort længere nede på siden.

24-årig mand på knallert dræbt

Mandag 7. januar kørte en 24-årig mand på knallert direkte op i en lastbil, og blev dræbt på Store Landevej ved Ejby

45-årig kvinde dræbt mod lastbil

Tirsdag 5. februar blev en 45-årig kvindelig bilist fra Ebberup dræbt på Assensvej ved Glamsbjerg. Af ukendte årsager kørte hun frontalt ind i en modkørende lastbil

20-årig mand dræbt

Fredag 15. februar mistede en 20-årig mand mistede herredømmet over sin bil og kørte ud over en skrænt på Svendborg Landevej. En 19-årig kvinde, som også var med i bilen, pådrog sig voldsomme skader.

81-årig kvinde på cykel dræbt

Torsdag 7. marts blev en 81-årig kvindelig cyklist dræbt af en højreresvingende lastbil i krydset Munkerisvej - Hjallesevej i Odense.

Fodgænger dræbet på Nordfyn

Torsdag 14. marts blev en 52-årige mand ramt af en bil og dræbt på Tørresøvej nord for Otterup.

67-årig kvinde dræbt

Tirsdag 9. april blev 67-årig kvinde dræbt, da hendes bil kom over i den forkerte vejbane ved Vissenbjerg. Hun kørte frontalt ind i en lastbil.

Trafikdrab på Fyn i 2013


Vis Trafikdrab på Fyn i 2013 på et større kort

69-årig mand fra Sydfyn dræbt

Fredag 24. maj mistede en 69-årig mand fra Sydfyn livet, da han i sin bil stødte sammen med en lastbil ved Årslev. Trafikuheldet skete på Albanivej ved Nørre Søby.

48-årig mand dræbt på motorcykel

Lørdag 1. juni mistede en 48-årig mand kontrollen over sin motorcykel og tørner ind i et skilt og et vejtræ. Han mister livet. Ulykke skete ved Hundslev ved Rynkeby øst for Odense

31-årig dræbt mod lastbil

Tirsdag 4. juni mistede en 31-årig mand livet, da en lastbil og en personbil tirsdag morgen kørte frontalt sammen på Fyn. Uheldet skete på rute 335 mellem Morud og Vissenbjerg.

59-årig mand dræbt af en løbsk skurvog

Tirsdag 4. juni blev en 59-årig mand dræbt af en løbsk skurvogn i Bolbro i Odense.

74-årig dræbt i højresvingsulykke

En 74-årig mand på cykel dræbt af lastbil i højresvingsulykke i Vissenbjerg 10. juni.

Ægtepar mister livet i trafikulykke på Fyn

Af ukendte årsager kørte en 50-årig mand over i den forkerte kørebane og frontalt ind i et ægtepar fra Assens.

Ulykke skete 23. juli på Assensvej ved Glamsbjerg. Den 67-årige kvinde og hendes 68-årige mand var på vej i retning mod Odense, da en modkørende bil af ukendte årsager pludselig kørte over i den forkerte kørebane og frontalt ind i ægteparrets bil.

Trafikulykke på Fyn koster 76-årig kvinde livet

Ulykken skete 31. juli på den fynske motorvej ved afkørslen til Tietgenbyen, omkring tre kilometer øst for udfletningen til Svendborgmotorvejen.

Ved en soloulykke kommer bilen kommer ud i rabatten og ryger op på et autoværn og falder ned på den anden side og ruller ned ad en høj skrænt, fortsætter han.

Den 76-årige var passager i bilen, der blev ført af en 72-årig kvinde fra Skive-egnen.

49-årige dræbt i bus-ulykke

En 49-årig mand blev torsdag morgen 22. august dræbt ved voldsomt trafikuheld mellem en bus og en personbil i de sydlige Odense.

Den 49-årige mand kom kørende i sin personbil ad Svendborgvej mod syd, hvor han af ukendte årsager kom over i modgående kørebane og næsten frontalt kolliderede med en rutebus fra Fynbus.

41-årig bilist dræbt i soloulykke

Onsdag aften 11. september mistede en 41-årig mand livet efter en ulykke nord for Aarup.

Bilen ramte ind i tre træer, før den til sidst blev slynget på tværs af vejen og i grøften.

Manden var kommet kørende på en forholdsvis lige vejstrækning med træer på begge sider af vejen, da ulykken fandt sted, lyder det fra Fyns Politi.

Manden, der er fra lokalområdet, blev dræbt på stedet.

31-årig fodgænger dræbt i Årslev

Lørdag 21. september klokken 0.17 blev en 30-årig mand dræbt. Han blev påkørt af en bil på Kirstinebjergvej i Årslev på Fyn.

En 24-årig mandlig fører af en personbil kørte ad Kirstinebjergvej i vestlig retning. På grund af modkørende færdsel blændede han ned til nærlys, hvorved han overså fodgængeren der blev påkørt.

19-årig dræbt i frontalt sammenstød ved Indslev

Klokken 2.20 natten til lørdag 21. september stødte to biler frontalt sammen på Store Landevej ved Gremmeløkkevej ved Indslev. I den en bil var der 4 fastklemte personer og i den anden bil var der en fastklemt kvinde. En 19-årig mand blev konstateret død på stedet.

To dræbt på motorvejen

To personer blev onsdag 9. oktober dræbt ved voldsom ulykke på den fynske motorvej.

To mænd i en varebil kom i klemme mellem i alt fire lastbiler, der tørnede sammen klokken 7.45 onsdag morgen nær Middelfart.

Den præcise årsag kendes endnu ikke, men forløbet var, at en lastbil kørte op bagi en lastbil foran.

Varebilen, der er polsk indregistreret ramte så op bagi den bagerste lastbil. Dernæst blev varebilen påkørt bagfra af en tredje lastbil, som igen blev ramt bagfra af en fjerde lastbil.

Antal trafikdrab på Fyn siden 1998

1998: 34
1999: 37
2000: 42
2001: 27
2002: 39
2003: 27
2004: 27
2005: 26
2006: 29
2007: 36
2008: 32
2009: 28
2010: 23
2011: 13
2012: 10

Kilde: Vejdirektoratet

Ved du noget? Så send os et tip