200 mio. spildt på Svendborgbanen

200 mio. kr. har ikke skaffet tog til tiden på Svendborgbanen. Det fastslår Rigsrevisionen, der har kulegravet Svendborgbanen.

Flere aflyste tog

En investering på 201,6 mio. kr skulle opgradere Svendborgbanen og skaffe flere tog til tiden. Men det er ikke sket.

Tværtimod er der flere aflyste og forsinkede tog end før september 2003, hvor opgraderingsprojektet blev afsluttet. Det slår Rigsrevisionen fast. Det skriver Fyns Amts Avis.

- Varen er ikke leveret, og slet ikke i den kvalitet, der lå i den politiske beslutning om at gøre Svendborgbanen til Danmarks "mønsterbane", siger MF'er Poul Andersen (S) til avisen, der som trafikordfører var med til at sætte fokus på tog-problemerne.

Det var meningen, at der skulle køre tre tog i timen i myldretiden med højere fart. Men det kan slet ikke lade sig gøre, da der er hastighedsbegrænsninger på dele af strækningen fordi banen er enkeltsporet.

Ifølge Rigsrevisionen så er rejsetiden heller ikke blevet reduceret så meget som forventet.

Oversigt

    Oversigt