I det fynske folks tjeneste

2.000 år gammelt affald skjuler hemmeligheder

Sjælden form for landsby fundet i Skrillinge ved Middelfart, hvor arkæologerne graver på livet løs, før der skal bygges villaer.

00:30

Dronefoto: Thomas Greve

Arkæologerne forventer sig spændende fund i dette område ved Skrillinge på Vestfyn. Foto: Jakob Bonde

I de kommende uger går arkæologerne endnu længere ned i jorden i det store udgravnings-område. Foto: Jakob Bonde

1 af 3

Der lugter ikke længere af køer og får. Lyden af dyr og mennesker er også borte. Men alligevel kommer der liv i fortiden, når museumsinspektør Jakob Bonde står midt i en udgravning i Skrillinge ved Middelfart og lukker øjnene.

- Det kan være sundt at tænke på, at her boede mennesker engang. Selv om man står i en død udgravning, så har der altså boet mennesker i de huse, som stolpehullerne afslører har været der. Og når man piller et stykke keramik op, så er det 2.000 år siden, en menneskehånd sidst har haft fat i det, siger Jakob Bonde i en pause i udgravningen.

Når vi er færdige, er det væk. Vi skal have mest muligt med hjem. Det bliver spændende at se, hvad de sorte huller, der engang var til affald, gemmer på

Jakob Bonde, museumsinspektør

Kort efter påske gik fem arkæologer fra Odense Bys Museer i gang med at grave i Skrillinge. På et 1,2 hektar stort område skal der bygges huse. Arkæologerne kommer imidlertid først.

Sjælden form for landsby fundet

- Vi har fundet en landsby fra ældre jernalder. Det er omkring år nul og et par århundreder efter. I alt er der cirka 20 huse med de største og fornemste i midten og de mindre i udkanten, fortæller Jakob Bonde.

Det usædvanlige er ikke, at man finder en landsby på Fyn. Dem er der massere af. Også fra jernalderen.

Men denne type er speciel, idet husene ligger på en lang række. Jakob Bonde forklarer datidens boligform:

- De største er 15 til 20 meter lange og 5 meter brede. Man skal huske på, at der var stald i den ene ende, mens menneskene boede i den anden.

Odense Bys Museer graver fire-fem uger endnu, før der kan bygges huse i området. Foto: Jakob Bonde

Læs også Unikt fund af skeletter på national top-ti liste

Husene havde lergulve og vægge af ler. Et materiale, der kom ganske tæt på.

- Når man havde bygget huset, havde man et hul lige ved siden af eller i nærheden. Det blev brugt til affald. I dag er de organiske ting, som for eksempel knogler, borte. Men der er massere af keramik. Og her kan vi se, at selvom vi ikke er begyndt at gå i dybden endnu, at beboerne har haft mere med Jylland end resten af Fyn at gøre. Det afslører kendetegn på keramikken, fortæller Jakob Bonde.

Arkæologerne fortsætter med at grave i området i fire til fem uger endnu. Derefter rykker entreprenørmaskinerne ind, og sporene efter fortiden er for altid borte.

Fortiden forsvinder

- Når vi er færdige, er det væk. Vi skal have mest muligt med hjem. Det bliver spændende at se, hvad de sorte huller, der engang var til affald, gemmer på, indrømmer Jakob Bonde, der har stået for mange udgravninger, men hver gang bliver ramt af den samme følelse:

- For mig er det vigtigt at huske, at der var en hverdag i området. Voksne og børn, dyr og et liv på markerne ved husene. Respekt og begejstring går hånd i hånd med den faglige udredning af det vi finder.