2000 pigespejdere har indtaget Odense

De grønne pigespejdere er for tiden i Odense. I dag hilste de blandt andet på en kendt eventyrdigter og en ægte prinsesse. Årsagen er den tilbagevendende landdelssmuttelejr.

-

De grønne pigespejdere er for tiden i Odense. I dag hilste de blandt andet på en kendt eventyrdigter og en ægte prinsesse.
Årsagen er den tilbagevendende landdelssmuttelejr.

I år er temaet: eventyr. Tre steder i landet mødes de grønne pigespejdere til \"Eventyrlejr 2005\". Udover Odense er der netop nu lejr i Haarlev og i Silkeborg.

Her til formiddag sang de sange for H.C.Andersen. Det vil sige, det var nu hans statue i Eventyrhaven som måtte nyde klangen af knap 2000 pigestemmer, og netop i Eventyrhaven, kunne spejderne i dag også hilse på en rigtig prinsesse. Protektor for spejderne, Prinsesse Benedikte besøgte nemlig de glade piger.

Resten af dagen vil spejderne hygge sig med at gætte H.C.A. eventyr og så skal de også ud på en stor eventyr-skattejagt.

Lejren er for piger i alderen 7-10 år. I de næste fem dage skal spejderne hygge sig med fokus på eventyr, musik og teater samt fællesskab og kristendom.

Oversigt

    Oversigt