I det fynske folks tjeneste

2078 unge fynboer med klamydia

2078 unge fynboer kunne have undgået klamydia, hvis de havde brugt kondom

Den første opgørelse over antallet af unge med klamydia på kommuneplan viser at 2078 unge fynboer havde sygdommen i 2010. Den florerer især i Middelfart, Odense, Svendborg og Langeland. 

Middelfart, Odense, Svendborg og Langeland ligger i den høje ende med mere end 25 smittede pr. 1000 unge mellem 15 og 29 år.

Nordfyns, Assens, Faaborg-Midtfyn og Kerteminde kommuner er i mellemgruppen med 20 - 24,9 klamydiasmittede pr. 1000 mellem 15 og 29 år.

Ærø og Nyborg kommuner ligger lavest med 0 til 19,9 smittede pr. 1000.

Opgørelsen fra Statens Serum Institut kommer op til Sundhedsstyrelsens kampagne: Kun Med Kondom 2011, som afvikles i uge 37 og 38.

Færre ramt

På landsplan fik knap 28.000 unge mellem 15 og 29 år konstateret klamydia i 2010.

Det er et fald på 6% i forhold til 2009.

Men Sundhedsstyrelsen vil med kampagnen Kun Med Kondom forsøge at bringe tallet endnu mere ned.

Mere om Kun Med Kondom

Ved du noget? Så send os et tip