I det fynske folks tjeneste

21-årig mand idømt forvaring for drab

En 21-årig mand fik fredag en forvaringsdom på ubestemt tid for drab på sin mor i Kerteminde, skriver Fyens Stiftstidende.

Retten lagde vægt på, at manden har tilstået drabet, hans mentale tilstand og forbrydelsens alvorlige karakter.

- Derfor fastsættes der ingen længstetid på forvaringen, sagde dommer, Torben Østergreen-Johansen, ifølge Fyens Stiftstidende.

Drabet skete på moderens bopæl i Langegade i Kerteminde i november 2015.

Dagen efter meldte den 21-årige sig selv, og han har i retten forklaret, at han troede moderen var besat af djævelen.

En mentalundersøgelse har fastslået, at manden var sindssyg i gerningsøjeblikket, skriver avisen.

Ved du noget? Så send os et tip