21-årig anholdt for skud på Ejbygade

En 21-årig mand fra Odense er anholdt og varetægtsfængslet i forbindelse med skud mod en bil. 

Den anholdte blev mandag formiddag fremstillet i grundlovsforhør afholdt for dobbelt lukkede døre og varetægtsfængslet i 4 uger.

Af hensyn til den videre efterforskning i sagen vil politiet ikke i øjeblikket oplyse mere omkring anholdelsen. 

Vidner efterlyses

Skudepisoden fandt sted søndag kort før klokken 15.
To mænd på 34 og 36 år blev beskudt i deres bil fra to biler - en mørk ældre Mitsubishi Colt og/eller en sort BMW i 3-serien.

I begge biler befandt sig personer af anden etnisk oprindelse end dansk, oplyser Fyns Politi.

Politiet mener der er tale om udløber af det verserende opgør mellem  rockere og indvandrere i Odense.
De to mænd, der blev beskudt i går tilhørte dog ikke nogen af de to grupperinger. 
 
Politiet er fortsat interesseret i at  høre fra vidner der har set de to biler   

Oversigt

    Oversigt