I det fynske folks tjeneste

21-årig varetægtsfængslet efter trafikdrab

Den bilist, der onsdag påkørte en 24-årig sosuassistent, er blevet varetægtsfængslet i 10 uger. Sosuassistenten døde senere af sine kvæstelser.

Dødsbillisten, der dræbte en 24-årig kvinde i bil, har anket sin varetægtsfængsling.

En 21-årig mand er blevet varetægtsfængslet i ti uger efter onsdag at have påkørt en 24-årig sosuassistent på Åsumvej i Odense, oplyser politiet.

- Det er den længste varetægtsfængsling, han kan få i sådan en sag, fortæller vagtchef Per Sterobo fra Fyns Politi.

Kvinden døde tidligt torsdag af de kvæstelser, hun pådrog sig ved ulykken. Hun var på vej rundt til ældre mennesker og blev ramt af en bil, da hun stod på en helle midt på vejen ud for nummer 51.

Føreren kørte ifølge politiet alt for stærkt og mistede herredømmet over bilen. Efter påkørslen stak han af til fods, men meldte senere sig selv til politiet. Den 21-årige er i forvejen kendt i politiets registre.