21 drenge er flyttet ind

21 drenge er flyttet ind i Børnecenteret i Hundstrup, for problemer med kloakerne gør, at centeret endnu ikke er klar til 100 beboere.

Langt de fleste af drengene kommer fra Afghanistan, men der kommer også en stor del fra Syrien.

Ialt 35 medarbejdere er nu ansat som fast stab og de har i dag haft første dag på jobbet.  Indtil videre har centeret kørt med hjælp fra børnecenter Tullebølle og børnecenter Lindelse og faste vikarer. 

God stemning

De nye medarbejdere var i går indkaldt til informationsmøde, hvor stemningen ifølge den fungerende leder var god

 -Jeg er fortrøstningsfuld, vi starter med det bedste udgangspunkt og en rigtig god opbakning fra lokalområdet, siger Hanne Sommer, der den 1. februar bliver afløst af Børnecenterets kommende leder.

Centeret kommer til at fungere efter Holmegaards retningslinjer, så det bliver ens hverdage både for Tullebølle og centeret i Langeland. Det betyder bl.a. at drengene selv skal lave morgenmad og de kommer til at gå i skole. med det nye personale er basis på plads, nu arbejder de på at drengene kan komme i skole og på at få hverdagen til at fungere optimalt.

Kun få taler engelsk

Sproget er en udfordring, fordi det kun er få af drengene, der kan tale engelsk, andre kan intet. Så de må indimellem hjælpe hinanden eller bruge en telefontolk.

-De er gode til at hjælpe hinanden. Vi når rigtig langt med tegnsprog, siger Hanne Sommer.

Næste skridt bliver at få koordineret indsatsen med de frivillige. De skal mere i spil i nærområdet, hvor der både er mulighed med foreningsliv, fitnesscenter, haller, gymnastik og hvad der ellers er af muligheder.

 

 

Oversigt

    Oversigt