22-årig anholdt for hjemmerøveri

En 22-årig mand fra Odense er onsdag blevet anholdt for at have begået et hjemmerøveri i september sidste år.

Her trængte tre mænd ind til en 67-årig mand i hans rækkehus i Broby. Mens offeret lå og sov, brød de tre ind igennem et vindue. Inde i rækkehuset udsatte de den 67-årige for vold med slag samt trusler.

Under røveriet blev offeret placeret på en stol samtidig med, at han blev truet med kniv. Gerningsmændene var af den opfattelse, at offeret rådede over et større pengebeløb, som de ønskede udleveret. Dette var ikke korrekt, og udbyttet blev derfor kun et mindre pengebeløb.

Efterforskningen fortsætter, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive foretaget flere anholdelser i sagen.

Oversigt

    Oversigt