I det fynske folks tjeneste

22-årig dømt for voldtægt at to kvinder

En 22-årig mand er ved Retten i Odense blevet idømt halvandet års fængsel for voldtægt af to kvinder i september og november sidste år.

I begge tilfælde havde den 22-årig mand mødt pigerne på et værtshus i Odense. De var derefter taget hjem sammen, hvor manden udnyttede pigernes beruselse til skaffede sig samleje med dem.

Ud over voldtægterne, blev manden også dømt for trusler og tyveri.

Han har nægtet sig skyldig i voldtægterne og truslerne, og han bad om betænkningstid med hensyn til anke.

Den 22-årig mand, der er udlænding, blev endvidere betinget udvist af Danmark.

Manden har været på fri fod inden dagens dom, men blev varetægtsfængslet i forlængelse af dommen. Dette skete af hensyn til retshåndhævelsen.

Denne afgørelse har den 22-årig mand kæret til landsretten.

Lovændring ved "tilsnigelse af samleje"

Tidligere var "tilsnigelse af samleje" omfattet af straffelovens § 218.

Men efter en lovændring, der trådte i kraft den 1. juli 2013, skal "tilsnigelse af samleje" nu bedømmes som voldtægt.

I forbindelse med lovændringen er det forudsat, at normalstraffen for ét forhold, som tidligere typisk medførte fængsel i 4 måneder, nu skal medføre fængsel i 8 måneder, oplyser anklagemyndigheden ved Fyns Politi.

- Med strafudmålingen i denne sag har retten fulgt hensigten med lovændringen, nemlig at skærpe straffen for tilsnigelse af samleje. Dette er jeg selvfølgelig godt tilfreds med, siger anklager Marie Elvekjær, der førte sagen i retten.

Ved du noget? Så send os et tip