I det fynske folks tjeneste

222 kg khat i bagagerummet

En 44-årig somalier blev natten til søndag anholdt med 222 kg khat i bagagerummet.

Khat er euforiserende blade, som kan tygges eller ryges.

Fyns Politi fik et tip fra Horsens Politi om, at en bil var på vej over Fyn til Valby med khat i.

Manden blev stoppet på Storebæltsbroen, og her fandt politiet altså et par hundrede kg. af det ulovlige khat. Ifølge vagtchefen hos Fyns Politi bliver der jævnligt smuglet khat fra udlandet til Danmark.

Den 44-årige er nu sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.