I det fynske folks tjeneste

24-årig anholdt til semesterstartsfest

Natten til søndag blev en 24-årig mand anholdt efter en fest på Syddansk Universitet, hvor han havde sparket og slået en af festens deltagere.

Fyns Politi anholdte natten til søndag en 24-årig mand efter en voldssag tæt ved Syddansk Universitet.

Søndag morgen skulle en 24-årig mand afhøres af Fyns Politi efter en voldelig hændelse til en fest natten til søndag i nærheden af Syddansk Universitet i Odense.

Universitetet holdte lørdag aften semesterstartsfest, der har til formål at samle nye og gamle studerende på Syddansk Universitet efter sommerferien. Festen endte dog ud i en voldssag, der gik ud over en af festens deltagere.

Læs også Skud mod hus: Politiet har fundet projektil

Den 24-årige mand, der også deltog i festen, blev sigtet for vold klokken 1.05, efter han havde slået en anden af festens deltagere med to knytnæver i hovedet. Derudover fik deltageren også et knæ i ansigtet, fortæller vagtchefen hos Fyns Politi.

Politiet skilte parterne ad, da de ankom til Fioniavej tæt ved universitetet, hvorefter den 24-årig mand blev anholdt. Manden er fra Hedehusene på Nordøstsjælland.

Den anden deltager af festen, der blev sparket og slået, er blevet kørt til hospitalet for at blive undersøgt nærmere.