I det fynske folks tjeneste

24 millioner til Fremtidsfabrikken

Det kreative iværksætterprojekt Fremtidsfabrikken på Svendborg Havn har fået 24 millioner kroner til projektet "Kreativitet og Iværksætteri" af Syddansk Vækstforum.

De mange millioner skal bruges til at styrke iværksættermiljøet i Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø ved at tilbyde en række kompetenceudviklingsforløb og workshops til kreative iværksættere på Sydfyn.

- Det er en super ide at gå på påskeferie på. Det betyder, at vi nu får mulighed for sammen med vores samarbejdspartnere at fortsætte det arbejde som Fremtidsfabrikken Sydfyn stod fadder til, siger projektleder på Fremtidsfabrikken, Susanne Linnet Aagaard.

Pengene vil til september blive brugt til en række workshops, hvor de kommende iværksættere skal lære om idéfasen, etableringsfasen, vækstfasen og og ekspansionsfasen.

Ved du noget? Så send os et tip