25 henvendelser i sexkrænkersag

Fyns Politi har fået 25 henvendelser om de effekter, der er blevet fundet hos en 46-årig mand sigtet for at have tilbageholdt en 26-årig kvinde i Odense og krænket hende sexuelt.

Politiet offentliggjorde de fundne effekter 30. januar, fordi de kan tilhøre personer, som den 46-årige har holdt under opsyn og begået indbrud hos.

25 personer har hidtil henvendt sig. Nogle af dem har politiet kunnet udelukke næsten med det samme, men den del af dem er så interessante, at politiet er igang med at afhøre dem nærmere, oplyser vicepolitikommissær Carsten Mogensen.

Den 46-årige mand blev anholdt efter at han d. 22. december sneg sig ind hos den 26-årige kvinde, bandt hende på hænder og fødder, skar hendes tøj af og krænkede hende sexuelt i syv timer.

Manden mistænkes for at have haft andre personer under opsyn med samme formål og for at have begået en række indbrud.

Manden er tidligere pågrebet i to lignende sager i Sønderborg og Haderslev.

Oversigt

    Oversigt