25 millioner til Lindø

En bevilling fra Fornyelsesfonden på 25 millioner kroner betyder at det kommende videns- og testcenter på Lindøværftet kan gå igang.

Bevillingen fra Fornyelsesfonden går til centret, LORC, (Lindoe Offshore Renewables Center, som bl.a. skal afprøve og teste fremtidens store havvindmøller.

Centret vil over tre år skabe mere end 1100 jobs på Fyn.

Formanden for LORCs bestyrelse, Poul Nyrup Rasmussen siger, at de 25 millioner kroner betyder, at LORC kan tage fat på den fysiske etablering på den tidligere skibsværftsgrund.

- Det har fynboerne ventet på, og jeg er glad for, at vi nu kan blive mere konkrete, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Viden- og testcentret kommer bla. til at rumme en testbænk, der bliver en af verdens største. Her vil forskere og industrien kunne afprøve og teste fremtidens store havvindmøller. 

Fornyelsesfondens formål er

  • at støtte virksomheders muligheder indenfor grøn vækst og velfærd
  • Støtte omstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder i hårdt ramte områder
  • Skabe vækst, beskæftigelse og eksport

Fonden administreres af Erhvers- og Byggestyrelsen

Besøg Fornyelsesfonden

Oversigt

    Oversigt