I det fynske folks tjeneste

25.000 kroner til telefonrådgivning i Odense

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (A) støtter Sct. Nicolai Tjenesten på Fyn med 25.000 kr. til en anonym telefonrådgivning.

Projektet støttes gennem Puljen til udvikling af frivilligt socialt arbejde, der netop er blevet uddelt.

Sct. Nicolai Tjenesten på Fyn får 25.000 kr. fra social- og integrationsministeren til en anonym telefonrådgivning målrettet blandt andet ensomme, selvmordstruede og misbrugere.

Telefonrådgivningen har 22.000 opkald om året og er drevet af frivillige kræfter. Pengene er bevilget fra Puljen til udvikling af frivilligt socialt arbejde (PUF-puljen).

- Jeg tager hatten af for de mange danskere, der arbejder frivilligt og gør en stor forskel for socialt udsatte borgere. De frivillige på Sct. Nikolai Tjenestens telefonrådgivning gør et vigtigt arbejde for de mange sårbare mennesker, som har brug for at tale med nogen og blive mødt med forståelse, siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup.

Ved du noget? Så send os et tip