Uromager: 26-årig ser lyset når byen lukker

Det var nok en mikstur mellem alkohol og noget andet, der fik en 26-årig til at fornærme politiet i hjertet af Odense, siger vagtchefen ved Fyns Politi.

En 26-årig mand fra Odense får lov til at forlade politigården på Hans Mules Gade igen, når han er faldet til ro, fortæller vagtchef Thomas Bendtsen, Fyns Politi.

Den 26-årige blev taget med på stationen, da han i Kongensgade klokken 04.25 natten til lørdag opførte sig støjende, aggressiv og ikke mindst fornærmende over for politiet.

Der venter manden en bøde på 1.500 kroner, når han atter får åben himmel over sig.

- Vi venter med at lukke ham ud til byen er lukket. Ellers dukker han jo nok op igen, konstaterer Thomas Bendtsen.

Oversigt

    Oversigt