I det fynske folks tjeneste

26 anholdt før OB-kamp

Nordjyllands Politi har anholdt 26 fodboldbøller forud for Superligakampen i Aalborg mellem AaB og OB. Alle anholdte er Aab-fans.

Nordjyllands Politi har lørdag eftermiddag anholdt 26 tilhængere af fodboldklubben AaB forud for Superligakampen på Aalborg Stadion mellem AaB og OB fra Odense.

De 26 blev anholdt for at angribe politiet.

En ung mand blev slået i hovedet med en politistav og måtte køres til sygehuset i en ambulance, oplyser vagtchef Frank Liltorp i Nordjyllands Politi.

- Vi kender ikke hans nærmere tilstand, siger vagtchefen.

De fleste anholdelser skete præventivt for at forhindre yderligere sammenstød mellem AaB-fans og ordensmagten.

Anholdelserne skete ved værtshuset Casablanca i Aalborgs midtby.

Der var ingen OB-fans iblandt, siger vagtchefen i Aalborg.