26 bilister fældet i fartkontrol

26 bilister får i den kommende tid tilsendt en bøde med posten, efter at Rigspolitiets Færdselsafdeling torsdag lavede fartkontrol på motorvejen ved Odense.

Færdselsafdelingen siger til TV2/FYN, at de 26 bilister alle kørte mere, end de måtte på motorvejen, hvor hastighedsgrænsen er på 110 km/t. Flere af bilisterne får samtidig et klip i kørekortet.

Den højeste hastighed, der blev målt i de to en halv timer, der var kontrol, var på godt 150 km/t.

Oversigt

    Oversigt