I det fynske folks tjeneste

26 stop på letbaneruten

01:13
02:18
01:48

Der vil være 26 stoppesteder på hovedlinjen fra Tarup til Hjallese

Letbanen skal bindes sammen med de eksisterende buslinjen

1 af 6

Når pengene er hjemme, så Odenses planer om en letbane for alvor kan rulles ud, får passagererne 26 forskellige steder at stå af og på ruten.

Odense Kommune har nu lagt sig fast på flere detaljer omkring byens kommende letbane. Det blev fremlagt for først byrådspolitikerne og siden pressen onsdag formiddag.

Hovedlinjen, der skal gå fra Tarup Center til Hjallese Station, er 14,4 km lang og vil fra start til slut tage 42 minutter inklusiv stop.

Skitserne, der blev fremlagt onsdag viser, at 26 stoppesteder er planlagt. De vil være blandt andet stadion, Odense Banegård Center, Rosengårdcentret, SDU, og Nyt OUH. Togene skal køre hver 10. minut.

Der skal være 12 togvogne og hver er 42 meter lang og kommer til at kunne rumme 200-250 passagerer.

I udredningsrapporten, der skal danne grundlag for en politisk beslutning, står der, at man forventer 35.600 passagerer om dagen i 2024. Det svarer til omkring 11 millioner om året.

- Det er et kæmpe stykke arbejde, der er lavet nu. Hele det faglige materiale, der skal afleveres til Christiansborg på fredag. Det er forudsætningen for, at vi kan få de penge, som vi har aftalt at vi skal have fra staten, siger borgmester Anker Boye til TV 2/FYN.

Odense Kommune forventer, at letbanen kan etableres fra 2016 - 2020.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.