2651 vindende gram

Fynboerne måtte i dag se sig slået af den sønderjyske kartoffelavler, Kaj Jensen, fra Aabenraa. Med hele 2651 gram kartofler blev han en klar vinder, da der for 10. gang blev afholdt danmarksmesterskaber i dyrkning af frilandskartofler. Kaj Jensens kartofler er traditionen tro nu på vej til Dronningen.

Vinderne:

1. plads: Kaj Jensen, Aabenraa, 2651 gram kartofler.

2. plads: Regnar Madsen, Helnæs, 2308 gram.

3. plads: Ramona Kreutzer, Otterup, 2200 gram.

4. plads: Mads Madsen, Jesøre ved Bogense, 1053 gram. 

Selv om sejren i år tilfaldt en sønderjyde, så fører fynboerne stadig, mener Carsten Abild, oldermand i Danmarks Kartoffel Råd. I de 10 år, konkurrencen er blevet afholdt, har fynboer nemlig vundet seks gange.

DM, EM og VM

Udover DM-titlen kan Kaj Jensen også bryste sig af en uofficiel EM- og VM-titel, da ingen andre lande afholder mesterskaber i dyrkning af frilandskartofler.

Carsten Abild opfordrer andre lande til at tage kartoflens betydning så seriøst, at konkurrencen kan udvides ud over Danmarks grænser.  

Oversigt

    Oversigt