I det fynske folks tjeneste

27-årig fik besøg af tæskehold

En 27-årig mand blev tirsdag aften offer i et internt opgør i det kriminelle miljø i Munkebo. Klokken 20.47 fik Fyns Politi en anmeldelse om, at den 27-årige var blevet opsøgt af et tæskehold i sit hjem på Rosendalen. Voldsmændene var i gang med at ødelægge inventaret i mandens hjem og tæve manden.

Ifølge Fyns Polit er der tale om et internt opgør i det kriminelle miljø, og offeret kunne sætte navn på en af de tre gerningsmænd, der i forvejen er kendt af politiet
En anden af de tre gerningsmænd beskrives som en dansker på 180 - 190 centimeter med tatoveringer i begge sider af ansigtet, mens den sidste er omkring 2 meter og formentlig af serbisk oprindelse.

De tre gerningsmænd flygtede fra Rosendalen i en sort Audi Q7, og politiet vil gerne have oplysninger om sagen på telefon 114.

Ved du noget? Så send os et tip