29-årig viborgenser lavede ballade i Odenses natteliv

En 29-årig mand fra Viborg kom gentagne gange i politiets søgelys natten til lørdag. Han endte natten i detentionen.

Politiet havde tidligt lørdag morgen en mand fra Viborg siddende i detentionen på politigården.

Der sad han, fordi han flere gange i løbet af natten havde påkaldt sig politiets opmærksomhed.

- Han opførte sig lidt tosset rundt omkring i byen, så han endte herinde i nogle timer, fortæller Anders Furbo Therkelsen, vagtchef ved Fyns Politi.

Den 29-årige mand var først blevet smidt ud fra Heidis Bierbar, hvor han ifølge politiet havde været opfarende og udvist aggressiv adfærd. 

Tæt på slagsmål

Efterfølgende bliver manden truffet af anden politipatrulje, der observerer, at han flere gange er ved at involvere sig med slagsmål med andre i nattelivet.

- De ender derfor med at anholde ham og tage ham med på stationen klokken 01.38, siger vagtchefen.

Den 29-årige mand blev løsladt igen sidst på morgenen. Ifølge vagtchefen undgik han en bøde for nattens forseelser.

- Han fik lov at slippe med en afrusning, siger vagtchefen. 

 

Oversigt

    Oversigt