3-årig drengs død skal undersøges igen

Fyns statsadvokat kræver nu, at Odense Politi genoptager sagen om den 3-årige Rasmus, der blev fundet kvalt på institutionen Lunden i Årslev.

Far: Find de ansvarlige

Den 3-årige handicappede dreng blev fundet kvalt i sin tremmeseng under en middagslur. I første omgang konkluderede Odense Politi, at ingen kunne stilles til ansvar for drengens død. Men den beslutning klagede Rasmus' far over.

- I min klage påpegede jeg flere fejl og mangler i politiets efterforskning. I alt 13 punkter. Statsadvokaten har givet mig ret, så nu kan vi fortsætte imod det, som hele tiden har været mit mål: at finde de ansvarlige for Rasmus' død, siger Søren Bergholdt til Ekstra Bladet onsdag.

Det bliver nu en ny afdeling hos Odense Politi, der skal undersøge sagen.

Oversigt

    Oversigt