30-40 nye nazister på Fyn

Det danske nazistparti lever og har det godt på Fyn. Det seneste halve år har at sted mellem 30 og 40 fynboer meldt sig ind i partiet. Det sker i protest mod Dansk Folkeparti, siger partilederen.

Fyens Stifttidende, citerer den socialistiske researchgruppe Redox for medlemsfremgangen, og det bliver også bekræftet af de danske nazisters formand, Jonni Hansen. Han fortæller at de har fået mellem 30 og 40 nye medlemmer indenfor det sidste halve år. Det skal ses i forhold til at der eromkring 2-300 medlemmer i hele Danmark.

Det typiske nye medlem er mand og mellem 20 og 30 år, og har via hjemmesider og andet materiale helt styr på hvad det er han går ind til.

- De har nogle holdninger, som er forenelige med vores. Netop det at de ønsker et Danmark for danskerne. Et Danmark for hvide mennesker. Det er det de ønsker, siger DNSBs formand Jonni Hansen.

Ifølge Jonni Hansen overvejer partiet nu om de nye medlemmer skal være platform for at stille op til de næste regions- og byrådsvalg.

Oversigt

    Oversigt