I det fynske folks tjeneste

30-årig mand varetægtsfængslet for internet-svindel

Retten i Odense varetægtsfængslede mandag en 30-årig mand til den 7. september sigtet for svindel med koncertbilletter.

Manden er sigtet for at have solgt billetter via internettet, som han slet ikke rådede over eller havde tænkt sig at sende til folk, selvom de havde betalt for dem.

Han er fængslet til 7. september, hvor der ventes at falde dom i sagen.

Han har erkendt sig skyldig, men kærede varetægtsfængslingen.

Ved du noget? Så send os et tip