I det fynske folks tjeneste

30 år gammel minigolfrekord slået

En 30 år gammel rekord på Thurø Minigolf er slået af en spiller, der har spillet på banen i 40 år.

En flittig gæst hos Thurø Minigolf i Smørmosen har slået en 30 år gammel rekord. Ejeren af mingolfbanen er ikke overrasket over, at netop denne gæst slog den gamle rekord.

I løbet af sommerferien har en af fastliggerne på Thurø Camping slået den årelange rekord hos Thurø Minigold, der ligger i Smørmosen.

Rekorden var 23 slag på minigolfbanens 20 huller, og den rekord er i tidens løb blevet matchet seks gange.

Men nu har Jørn Gregersen fra Svendborg, der camperer på Thurø hvert år, klaret banen på 22 slag, og han siger selv, at han var tæt på at klare den på 20 slag.

Lisbeth Kristensen og Lars Holmgaard, som overtog banen i 1981 fra Lisbeths forældre, fortæller, at rekorden på de 23 slag blev sat før deres tid - altså for mere end 30 år siden.

De er ikke overrasket over, at det netop er Jørn, der skulle slå rekorden.

- Han er kommet her hver sommer i 40 år, så det er ikke så overraskende, siger Lars Holmgaard. 
Kontakt Lars Holmegaard, tlf. 62 20 61 82 / 20 77 01 35

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.