30-årig mand stukket ned af kvinde

Sent onsdag aften blev en 30-årig mand stukket ned af sin tidligere samlever i Odenseforstaden Dyrup. Den 42-årige kvinde er nu sigtet for forsøg på manddrab.

-

Sent onsdag aften blev en 30-årig mand stukket ned af sin tidligere samlever i Odenseforstaden Dyrup. Den 42-årige kvinde er nu sigtet for forsøg på manddrab.

Odense Politi fik kl. 23.14 onsdag aften en anmeldelse om husspektakler på Vibeægvænget i Dyrup.

Den 30-årige mand havde opsøgt sin 42-årige tidligere samlever. Det udviklede sig til knivstikkeri, hvor manden blev ramt i arm og bryst. Han er dog uden for livsfare, fortæller kriminalkommissær Niels Christian Larsen.

Den 42-årige kvinde fremstilles i grundlovsforhør torsdag formiddag.

Oversigt

    Oversigt