I det fynske folks tjeneste

30 minutters motorvejsforsinkelse i fredagsmyldretrafikken

Et uheld på Fynske Motorvej giver fredag eftermiddag cirka 30 minutters forsinkelse.

Bilister skal forvente op mod 30 minutters kø i retning mod Middelfart fredag eftermiddag. Foto: Janne Nyenstad

På Fynske Motorvej er der fredag eftermiddag kort efter klokken 14.30 sket et uheld mellem afkørsel 55 Aarup og 56 Ejby i vestgående retning.

Det skriver Vejdirektoratet på Twitter.

Trafikken kan passere uheldet i nødsporet, mens redningsmandskabet arbejder på stedet. Bilister kan også vælge at køre fra ved 55 Aarup og følge de grønne omkørselsskilte.

Læs også Motorvejsfest: Minister i gravko starter udvidelse

Der er i øjeblikket 30 minutters forsinkelse forbi ulykkesstedet. Køen starter kort efter afkørsel 54 Vissenbjerg.

Vejdirektoratet skriver på Twitter, at man i modsatte retning kører med nedsat hastighed på grund af kødannelse forbi uheldet.

Motorvejen er tidligst ryddet op klokken 15.