To 3000 år gamle bronzesværd fundet på Fyn

Arkæologer fra Odense Bys Museer har fundet to meget velbevarede bronzesværd fra ca. 1000 f.Kr.

De to sværd er fudnet ved Røjle på Nordvestfyn. År 1000 f.Kr. svarer til bronzealderens midte.

Sværdene var nedlagt i en nedgravning som et offer på en boplads.

De usædvanligt velbevarede og næsten identiske sværd er godt 90 cm lange og må have tilhørt krigere med en høj position. Sværdene har haft et greb af træ eller horn og har udgjort markante prestigesymboler foruden at være mandens hovedvåben.

Sværdene blev i forbindelse med ofringen brækket i tre-fire dele, måske for at markere overgangen til livet hinsides.

Det er første gang, man i Danmark finder et offer med to sværd på en boplads og fundet vidner om, at bopladsen må have haft en særlig betydning.

En række fine fund fra nærområdet indikerer, at det nordvestfynske område generelt set har været præget af en vis rigdom i bronzealderen.

Oversigt

    Oversigt