31-årig idømt forvaring for grov voldtægt

31-årig mand fik forvaringsdom efter brutal voldtægt. Offeret fik 118.000 kroner i erstatning

Den 31-årige Jakob Henrik Nielsen blev onsdag i et nævningeting i Østre Landsret i Odense idømt forvaring for grov voldtægt mod en 46-årig kvinde i Odense den 13. juli sidste år - en straf, han ankede til Højesteret.

Forinden havde de 12 nævninge fundet den 31-årige skyldig i den grove forbrydelse mod kvinden, som han havde mødt på et natværtshus. De endte hjemme i hans lejlighed, hvor han holdt hende fast med halsgreb og voldtog hende.

Jakob Henrik Nielsen er tre gange tidligere idømt fængselsstraffe for sexforbrydelser. Den seneste på to og et halvt års fængsel i 2002 blev han prøveløsladt fra i maj sidste år - for kun omkring halvanden måned senere at begå den forbrydelse, han onsdag fik forvaring for.

Oversigt

    Oversigt