Ifølge fyens.dk stammer manden fra Strib. Han blev anholdt mandag eftermiddag i Sønderjylland efter flere tip fra offentligheden.
- Det er to personer, der i forvejen kendte hinanden. Mere kan jeg ikke sige, fortæller Jesper Bøjgaard fra Østjyllands Politi.
Liget af kvinden blev fundet på en rasteplads i Langå, og hun blev identificeret efter politiet valgte at offentliggøre billeder af hende.
Politiet mener, at drabet skulle have været begået på mandens bopæl i Strib.
Grundlovsforhøret er klokken 13.