I det fynske folks tjeneste

32 millioner kroner til cykelprojekter på Fyn

En ny trafikaftale sikrer cyklismen et løft over det meste af Fyn. Halvdelen af pengene går til ny cykelsti mellem Kværndrup og Egeskov.

00:33

00:53

Man får hurtigt tilbagelagt nogen kilometer på en el-cykel. Det viser seks måneders forsøg med udlån af elcykler i Odense kommune.

1 af 3

Cykelstier og cykelprojekter får som følge af den nye trafikaftale mellem alle partier i Folketinget bortset fra Enhedslisten et bredt løft over hele landet. På Fyn får ni forskellige projekter penge til cykelforbedringer.

15,8 millioner kroner går til en ny dobbeltrettet sti mellem Kværndrup og Egeskov. Stien skal give bedre og mere sikker trafik til bløde trafikanter langs den meget trafikerede Bøjdenvejen. Udover pengene fra Folketinget har både Faaborg-Midtfyn Kommune og Egeskov Slot indvilget i at støtte stien økonomisk.

På Nordfyn skal en ny stiforbindelse mellem Morud og Søndersø sikrer en mere tryg færdsel mellem de to byer. Kommunen får 7,2 millioner kroner til den 5,5 kilometer lange dobbeltrettede sti langs trafikvejen mellem Morud og Søndersø

Langeland får 2,4 millioner kroner til at etablere en sikker skolevej fra Simmerbølle til Spodsbjergvej, og samme beløb får Faaborg-Midtfyn Kommune til en cykelsti og en stikkrydsning mellem cykelsti og vej ved Nyborgvej/Energivej i Faaborg-Midtfyn.

I Assens skal der anlægges en dobbeltrettet cykelsti mellem Tommerup og Brylle med LED-lys lang stien. Kommunen får 1,6 millioner kroner til projektet.

Derudover får Middelfart en million til et projekt med lyssætning i tunneler, Svendborg får 0,9 millioner kroner til Cykelstier på Eskærvej på Tåsinge, Odense får 0,6 millioner kroner til cykelsti over ny stibro ved Lindved og på Ærø bliver der etableret fire kilometer cykelsti ved Ærøskøbing for 0,4 millioner kroner.

Derudover er der afsat penge til en række tværregionale cykelprojekter som fx ældrecykling, nationale cykelstier og bedre kortlægning af cykelstatistikker.