I det fynske folks tjeneste

33-årig skudt i sit hjem i Odense

En 33-årig mand blev tidligt mandag morgen hårdt kvæstet i armen under et skuddrama på Stenløsevej i Odense. To mænd trængte ind i mandens hjem og skød ham med et jagtgevær.

En 33-årig mand blev mandag morgen skudt i sit hjem.

Skuddramaet fandt sted klokken halv fem. Umiddelbart efter skyderiet forsvandt de to mænd fra mandens hjem, men den 33-årige mand var i stand til at udpege dem.

Politiet opsporede mændene til en adresse i Nedre Holluf, hvor en gruppe betjente mødte op. Politiet bad mændene om at komme ud af huset, men da mændene ikke kom ud, kastede politiet herefter gas ind i gennem et vindue. Gassen fik i alt fire mænd til at komme ud, mens politiet selv gik ind og hentede en femte mand, der befandt sig på adressen ud.
- De lå i håndjern foran ejendommen, fortæller et vidne til TV2/FYN.

Alle fem mænd er nu anholdt for drabsforsøg. Det 33-årige er mandag formiddag på operationsbordet på Odense Universitetshospital, hvor han bliver behandlet for sine kvæstelser.