34-årig fængslet: Stikker bekendt i øjet med kniv

En 34-årig mand fremstilles torsdag i grundlovsforhør, efter han onsdag stak en bekendt i øjet med en kniv.

En 34-årig mand fra Middelfart fremstilles i dag i grundlovsforhør i Retten i Odense.

Onsdag eftermiddag stak han en mandlig bekendt i det ene øje med en kniv. Manden sigtes derfor for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Ofret er indlagt til behandling på Odense Universitetshospital. Han forventes at få varige mén på synet, men lægerne kan endnu ikke sige noget om omfanget.

Varetægtsfængslet

Den 34-årige mand er blevet varetægsfængslet i fire uger, og retten besluttede, at han skal opholde sig på en psykiatrisk afdeling under varetægtsfængslingen.

Manden ønskede ikke at udtale sig i retten, og han kærede ikke kendelsen.

Oversigt

    Oversigt