35-årig brændte sit hus ned

Et rækkehus i det sydøstlige Odense udbrændte totalt natten til torsdag. Husets 35-årige beboer har erkendt, at han satte ild til sit eget hjem.

Branden brød ud kort før midnat, og da politi og brandvæsen nåede frem til Bredagerløkken i Odense måtte en nabo evakueres øjeblikkeligt, da flammerne truede med at antænde hans hus rækkehuse.  Beboerne på den anden side af det brændende hus var ikke hjemme.

Et stykke fra huset stod husets ejer og kiggede på sit brændende hus. I følge politiet har manden forklaret, at han satte ild til nogle kaffefiltre, der så antændte huset.

Brandvæsnet fik slukket flammerne uden, at der gik ild i flere huse, men et af nabohusene har fået røgskader. Det udbrændte hus er blevet stabiliseret i taget, så det ikke kan styrte sammen.

Den 35-årig mand er blevet anholdt, og i løbet af torsdagen vil det blive afgjort, om han skal fremstilles i grundovsforhør.

Der er ikke umiddelbart et motiv til branden, men i følge vagtchefen ved Fyns Politi er den 35-årige mand psykisk syg.

Oversigt

    Oversigt