35-årig idømt ti år for drab på eksrocker

Drab på truende eksrocker udløser dom på ti års fængsel for 35-årig mand

En 35-årig mand er tirsdag formiddag blevet kendt skyldig og idømt ti års fængsel for drabet på den 41-årige eksrocker Kenneth Peder Haugstrup ihjel. Han valgte at anke dommen.

Den 35-årige sagde efterfølgende, at han var overrasket og udtrykte ærgrelse over at skulle varetægtsfængsles, da han mente, at det ville ødelægge tilværelsen for ham og hans familie.

Der var ikke enighed hos nævninge og dommere, men et flertal slå fast, at den 35-årige er skyldig, blandt andet fordi retten ikke har fundet mandens forklaringer troværdige.

Den 35-årige har tidligere fortalt, at han gennem længere tid havde været kuet af Haugstrup, som blandt andet tvang ham ud i forskellige former for kriminalitet i forbindelse med såkaldte dummebøder.

Kenneth Peder Haugstrup var også kendt i forbindelse med drabssagen fra Havhesten i Odense, hvor det menes, at det i virkeligheden var ham, der var det tiltænkte offer.

Under sagen er det kommet frem, at Kenneth Peder Haugstrup frygtede for sit liv. Han havde en fortid som prøvemedlem i rockergruppen Hells Angels og havde gennem årene været på kant med både bandidosrockere, AK81'ere og medlemmer af banden Black Army.

Haugstrup var så overbevist om, at hans dage var talte, at han inden sin død bestilte en gravsten - sin egen - hos en stenhugger. Og i marts sidste år viste det sig, at han havde ret. Der blev han fundet dræbt af knivstik i en rød Renault Megane i det sydlige Odense.

 

Oversigt

    Oversigt