I det fynske folks tjeneste

35-årig mand fængslet efter stort våbenfund

Svendborg Politi fandt tirsdag aften, efter en ransagning i en villa i Tved, et stort antal håndvåben, automatvåben og sprængstoffer. Politiet er meget tilbageholdende med oplysninger i sagen. En 35-årig mand blev tirsdag i et grundlovsforhør varetægtsfængslet for fire uger.

-

Det var et anonymt tip, der ledte til politiets ransagning af villaen på Tvedvej i Tved. Klokken 17 blev villaen ransaget af store politistyrker. I alt fire patruljevogne og en hundepatrulje foretog ransagningen. Et vidne så, at politiet efterfølgende bar flere kasser ud af villaen.

\"Jeg kan fortælle, at vi har fundet nogle automatvåben i villaen. Mere vil jeg ikke sige nu\", siger Henrik Justesen, chefkriminalinspektør fra Svendborg Politi.

En 35-årig mand blev anholdt ved aktionen, og han blev onsdag i grundlovsforhør for dobbeltlukkede døre varetægtsfængslet for fire uger.

I følge Svendborg Politi blev der fundet både håndvåben, automatvåben og sprængstoffer på adressen.

Ved du noget? Så send os et tip