36-årig dræbt i trafikuheld

En 36-årig knallertkører blev fredag morgen dræbt ved et trafikuheld ved Lindø-værftet i Munkebo.

Uheldet skete kl 6.30 fredag morgen på Lindø Allé i Munkebo.

Den 36-årige kom kørende på en 45-knallert, da han blev ramt at en personbil, fortæller vagthavende Lars Tvede fra Fyns Politi til TV 2/FYN.

Den 36-årige, der var bosiddende i Kerteminde, blev dræbt på stedet.

I følge Ritzau var den dræbte ansat på Lindøværftet. Den 36-årige var på vej hjem fra arbejde på en knallert, da han kolliderede med en modkørende bil. Den blev ført af en kollega, som skulle møde på arbejde.

Den dræbte efterlader hustru og tre børn.

Oversigt

    Oversigt