36 bilister havde glemt selen

36 bilister havde ingen sele på, da færdselspolitiet mandag formiddag i to timer afholdt en kortvarig færdselskontrol i Svendborg.

I tidsrummet fra kl. 10.00 til kl. 12.00 optog politiet 54 rapporter, hvor bilister havde brudt færdselsloven.

18 bilister blev sigtet for at føre køretøj, mens de benyttede håndholdte mobiltelefoner, mens 36 bilister blev sigtet for at have undladt at anvende sikkerhedssele.
- 36 bilister, der kørte uden sele, er et højt antal. Især når vejret samtidig er, som det er, udtaler Klaus Arboe, der er vicepolitiinspektør hos Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt