38-årig fængslet efter våbenfund

En 38-årig svendborgenser blev torsdag formiddag fængslet for 14 dage - han er sigtet for at være i besiddelse af store mængder våben og ammunition.

Våbene og ammunitionen blev den 19. februar fundet i mandens hjem og i hans forretning, Svendborg MC, på Nordre Ringvej i Svendborg. Han blev anholdt onsdag, da han kom tilbage til Sydfyn efter en rejse.

Den dømtes forsvar siger, at hans klient erkender sig skyldig i at have været i besiddelse af våbene.

Politiet fandt ifølge Fyens Stiftstidende et maskingevær, en Kalashnikov, en pumpgun, to revolvere, en tromlepistol og ammunition.

Ammunitionen skulle efter sigende være fundet i store mængder.

Oversigt

    Oversigt