I det fynske folks tjeneste

38-årig mand offer for slag og spark

En 38-årig mand blev fredag eftermiddag slået og sparket adskillige gange i Vollsmose af en gruppe mænd, som også angreb ham med en kniv.

Klokken 13.30 fredag eftermiddag kom en 38-årig mand op at skændes med en gruppe mænd ved Bøgetorvet i Vollsmose.

Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

Gruppen af mænd var så ophidsede over den 38-årige mand, at de gav ham adskillige spark og slag, og han blev snittet med en kniv på ryggen, nakken og halsen.

Den 38-årige er ikke i kritisk tilstand, men har fået læsioner på hænderne, efter at have forsøgt at afværge knivstikkene.

Fyns Politi har sparsomme spor at gå efter, og gerningsmændene er stadig på fri fod. Ifølge politiet stammer de alle fra miljøet omkring Vollsmose.

Ved du noget? Så send os et tip