3F: Grov udnyttelse på Broholm Gods

Den tyveårige Lisette Jensen ville være berider, men måtte slide i døgndrift for 5000 kroner om måneden.

Hun måtte muge, fodre og knokle i 16 timer om dagen.

Tilbage i 2007 blev hun ansat i Broholm Rideklub med henblik på undervisning, der skulle hjælpe hende ind på uddannelsen som berider.
Men Lisette Jensen blev groft udnyttet, og var i virkeligheden billig arbejdskraft for godsejer Anne Lütken på Broholm Gods ved Svendborg. Det fortæller fagforeningen 3F.

- Hun blev groft udnyttet uden at få noget som helst ud af det. Den pige sled sig op for sin drøm om at blive berider, siger Flemming Madsen fra 3F på Sydfyn til Avisen.dk.

Lisette Jensen var ansat på godset i otte måneder, og oplevede i juni-juli 2007 at arbejde 24 dage i træk for sin månedsløn på 5000 kroner.   

- Hendes sag er blot en af mange, der viser, hvordan unge hestepiger udnyttes groft af folk i hestebranchen, siger Flemming Madsen.

Godsejerens søn Anders Sehested Hjerl-Hansen afviser, at Lisette Jensen på noget tidspunkt er blevet udnyttet på godset.

Læs mere om Broholm Gods

Oversigt

    Oversigt