4-årig sejlede for fuld kraft ind i Svendborg Havn

En dreng på fire år fik i går eftermiddag en uheldig rolle i havnen ved Svendborg. Drengen snublede i sin bedsteforældres båd under indsejlingen til Svendborg. I faldet aktiverede drengen gashåndtaget.

Trosserne blev grebet af fire fortøjede både, der blev trukket med den hurtigtsejlende båd - heldigvis kom ingen mennesker til skade.
Men de materielle skader løber op i flere hundrede tusinde kroner.

- Det var rigtig heldigt. Skaden på bådene er heller ikke alvorligere, end at de alle kan sejle videre igen, fortæller havneassistent Jens Hermandsen, Svendborg Havn, til Fyens Stiftstidende.

Oversigt

    Oversigt